Lidt om min baggrund
Min baggrund
Jeg er sygeplejerske med uddannelse og erfaring i ledelse og administration, pædagogik og undervisning samt forskning.

Siden 1988 har jeg arbejdet med selvudvikling. Jeg har taget supplerende uddannelse i healing, psykoterapi, intuitiv maling og kunstterapi, bevidsthedsudvikling, auratydning og lydhealing. Jeg har skrevet eventyr og fortalt eventyr. Jeg har tegnet og malet.

Jeg havde i min barndom kontakt med engle og naturvæsner, men valgte at lukke af, for at tilpasse mig omgivelsernes forventninger, indtil jeg genetablerede kontakten i mit selvudviklingsforløb, og jeg tog ansvar for mit eget liv. Jeg bruger nu min intuitive viden og kontakten til den åndelige verden til at hjælpe andre.