Eventyr og magi
Besøg Birgits magiske univers og skab en ny virkelighed
Porten

Når hun fortalte om sit andet liv, på den anden side af porten, fortalte de hende, at det var helt forkert, hun ville blive spærret inde, hvis ikke hun holdt op. Så hun slukkede lyset og lukkede porten. Nøglen gemte hun i sit hjerte, og glemte alt om livet på den anden side.

Hun blev opslugt af mørket, og troede at hun var mørket. Men hun havde en nøgle, og hun søgte efter et sted, hvor nøglen passede. Men hun fandt ikke stedet.

Da hun var trængt op i en krog, sprang hun i floden. Hun sank dybere og dybere, og se vandet veg. Der viste sig en farbar vej, og så stod hun foran porten. Hun blev advaret mod at lukke den op, men hun satte nøglen i låsen, og se ---- . Det hun så, kendte hun. Er det bare det, var hendes umiddelbare reaktion. Og så kom lettelsen og glæden. Hun så en gylden figur i bevægelse, hun så en blomst. Hun så et landskab så smukt gennemstrømmet af en flod. Hun så sin eventyrverden. Til sidst oplevede hun en dyb dyb fred og glæde

En dyb taknemmelighed fyldte hende.                        14/11 1992

Jeg har siden skrevet mange eventyr og myter. Min kontakt med naturen danner ofte ramme om mine eventyr med naturvæsner og engle. Som barn oplevede jeg naturen som et eventyrligt univers befolket med feer, alfer og dværge. Jeg havde altid en lille alf siddende på min skulder som jeg kunne tale med. På børneafdelinger som sygeplejerske oplevede jeg at børnene faldt til ro, når jeg fortalte eventyr.

Jeg kan arrangere fortælleværksteder, hvor du selv kan få kontakt med din egen kilde. Du kan fortælle din livshistorie, og er der noget du ønsker at ændre, så skriv den om. Når vi arbejder med historierne, kan vi vælge hvordan vores virkelighed skal se ud nu. 

Jeg arrangerer også eventyrvandringer i naturen for både børn og voksne. Så holder vi pause ved bl.a. Livets træ og Troldebo eller vi kontakter Havets Gudinde og havfruer og havmænd.



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.03 | 19:49
Forside har modtaget 1
16.03 | 09:17
Retreat på Samsø har modtaget 1
Du kan lide denne side