Jeg tager gerne rundt i hele landet og underviser og fortæller. Jeg laver kurser og workshops med fokus på krop, psyke og sjæl. Meditation med selvfordybelse og tilstedeværelse i nuet vil indgå, men ellers kan tilrettelæggelse finde sted efter specielle ønsker og behov.
Mulige foredragsemner:
1. Hvordan skaber vi en ny jord -
fra dualitet til eenhed, at blive eet med Kilden
2. Helbredsprocessen
3. Livet og døden
4. Skab et nyt liv - 2012 et magisk år?
5. Samarbejde med naturen
6. Farver der forløser
7. Eventyrets magi og healende kraft
8. Liv før livet
9. Lyde der helbreder
10. Stresshåndtering
Hvordan skaber vi en ny jord? -
Fra dualitet til eenhed, at blive eet med Kilden:
Jeg vil tage udgangspunkt i skabelsens magi og fortælle min egen skabelsesmyte.
Hvordan kan vi som personer påvirke skabelsesprocessen?
Hvad hindrer, at vi skaber det vi drømmer om? Vi kommer ind på blokerede følelser i forhold til følelser, tankesæt og intuition.
Jeg vil fortælle om min vej, samt nogle af de dybe spirituelle oplevelser, jeg har haft i dette og tidligere liv.
Dine spørgsmål vil være med til at styre foredraget. Der vil indgå en guidet kanaliseret meditation, hvor du bliver bragt i kontakt med Kilden.
Livet og døden:
Hvad sker der, når man dør? Hvordan er der på den anden side? Kommer der engle og tager imod een? Kan man forberede sin død? Kan man komme i kontakt med sine kære?
Jeg vil i dette foredrag fortælle ud fra mine egne erfaringer og min kontakt med en anden virkelighed, samt de oplevelser jeg har haft med døende mennesker som sygeplejerske og som healer.
Jeg kommer med eksempler på nærdødsoplevelser. Og jeg kommer ind på de nogle gange skræmmende oplevelser, sensitive mennesker kan have med afdøde personer. Spørgsmål fra tilhørerne vil være med til at styre foredragets indhold.
Der vil indgå en guidet meditation, hvor det vil være muligt at etablere kontakt til en savnet person, der har forladt livet eller få besvaret spørgsmål fra en åndelig hjælper.
Helbredsprocessen:
Hvorfor bliver vi syge? Eller snarere, hvordan bliver vi raske? Egoet og sjælen har hver sine svar.
Som sygeplejerske er jeg uddannet med den mekaniske apparatfejlsmodel, hvor alt skal kunne ses, måles og vejes inden for nogle objektive fysiske rammer. Her reparerer vi symptomerne undervejs.
Som clairvoyant healer og regressionsterapeut har jeg iagttaget og erfaret en energetisk virkelighed, der ikke kan ses med det blotte øje. Årsagen til sygdom ligger ofte i en gammel ubevidst beslutning taget i dette eller tidligere liv. Helbredelse kan ske ved at ændre beslutningen. Ofte er der blokerede følelser, der skal forløses, og negative tankesæt, der skal ændres, for at du kan åbne for energien til din sjæl, og hermed modtage healing og få svar på dine spørgsmål. Sygdom kan også være en overgangsfase til en ny livssituation. Der foreligger nu videnskabelig dokumenteret forskning, der understøtter helbredsprocessen.
Uanset årsag vil jeg forsøge at bygge bro mellem de to verdener, så vi kan benytte det bedste fra dem begge.
Dine aktuelle spørgsmål vil være med til at forme foredraget. Der indgår en guidet healende meditation.
Skab et nyt liv - 2012 et magisk år?
Vi skaber vores liv gennem overbevisninger, forventninger og følelser. I disse tider med store forandringer må vi finde nye veje at gå. Vi må ændre vores overbevisninger og sætte fokus på vores potentialer, livsglæde og livskvalitet. Vi må søge kontakt med vores inderste ønsker og drømme.
Derved kan vi skabe et nyt liv for os selv, i familien, på arbejdspladsen, i samfundet.
Det energiskift vi befinder os i, har en enestående mulighed for at vi kan skabe et nyt liv. Hvad sker der i øjeblikket? Er 2012 et skelsættende år, som dommedagsprædikanterne siger? Hvordan giver vi slip på frygten? Hvad er det, der styrer os? Dine spørgsmål er med til at forme foredraget. Der indgår en guidet meditation, hvor du får mulighed for at give slip på gammel frygt og sætte fokus på kærlighed til jorden og dit liv.
Samarbejde med naturen
Naturen er liv og befolket med engle,devaer og andre naturvæsner.
I denne forandringens tid, hvor verden synker ned i grus, kan vi vælge at samarbejde med naturkræfterne for at få hjælp til balance og fred.
Vi må have tillid til, at vi kan skabe en ny strålende fremtid med hjælp fra naturrigerne.
Vi er nødt til at tage frygten alvorligt og gå igennem den gennem personligt arbejde og sætte fokus på kærlighedens mirakler.
Derved vil vi gå fra dualitet til enhed og vi vil være med til at skabe en ny jord i fred og harmoni med os selv og hinanden.
Jeg vil fortælle om min kontakt med naturrigerne, og der vil indgå en guidet meditation, hvor vi kontakter naturens hjælpere.
Farver der forløser
Farver er fysiske, de kan ses med det blotte øje. Men oplevelsen er forskellig fra person til person. Farver er også åndelige og indeholder metaforer. Mørket symboliserer det onde eller djævlen. Lyset symboliserer gudsbevidsthed og renhed. Farverne finder vi mellem lys og mørke.
Jeg vil komme ind på farvernes egenskaber ud fra en energetisk synsvinkel. Der vil ingå en farvemeditation. Hvad enten du kan lide at male, er opmærksom på farver, der omgiver dig i hverdagen eller du bare er nysgerrig, så få en farverig oplevelse.
Eventyrets magi og healende kraft
I eventyret møder vi kampen mellem det gode og det onde. Det er som et spejl af de kampe, der ofte foregår inden i os selv. Når livet bliver for barsk, kan vi gemme os i eventyrets og identificere os med helten eller heltinden.
Eventyr kan lige som drømme hjælpe os til at løse konflikter og genoprette en naturlig balance i psyken. Jeg tager deltagerne med på en fantasirejse til eventyrland.
Lyde der helbreder
Lyd er vibrationer, der er til stede i alt liv. Stemmen er en lydkilde, der er uadskillig fra åndedrættet, som forbinder os med livet selv. Stemmen fortæller alt, også når vi ikke vil livet. Med sangen kan du løfte dine vinger og synge dig fri for smertelige indespærrede følelser og derved hæve dit energiniveau og din livskvalitet. Du kan også lytte til musik og opleve glæde og harmoni i kroppen. Meditation indgår.